Blæsergruppen består i fuld besætning udover hornmester af 9 jagthornsblæsere. Alle er glade amatører, der har jagthornsblæsning på koncertniveau som hobby.
Det er Bjarne Rasmussen, Bo Storm, Hans Nielsen, Jens Erik Dalbøge, Jens-Axel Mysager, Knud- Erik Tomra, Peter Ammentorp, Peter Kofoed og Søren Christensen.Gruppen har musiceret i mere end 25 år, og optrådt ved mange kulturelle arrangementer.
Hornmester
Vores ihærdige leder gennem alle årene, Per Iversen, har i sit arbejdsliv været solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester i ca. 30 år.
Han har en stor del af æren for at vi har kunnet gøre os gældende på Europæisk niveau, indenfor den ældgamle kulturarv som koncert for jagthornsgrupper jo er.
Konkurrencer
Vi har deltaget i mange konkurrencer.
Gruppen har således bl.a. vundet 18 danske mesterskaber, 3 guldmedaljer i Wien og 2 guldmedaljer i Tyrol.
Vi har også vundet mesterskaberne i Holland og Luxemburg, og hele 7 gange har gruppen vundet over de regerende tyske mestre ved mesterskaber afholdt i Nordtyskland.
Som den største præstation, har vi vundet det åbne Europamesterskab, der foregik i Berlin.B-hornsgruppen ophørte i 2006 efter at have opnået mere end 40 danske og udenlandske guldmedaljer, med vi fortsætter med es-parforcehornsgruppen i udenlandske konkurrencer.