Sidste nyt
Lørdag den 29. maj 2010 optrådte vi for sidste gang på Forbundsmesterskaberne, som blev afholdt på Nørre Vosborg.
Søndag den 21. juni 2009 deltog vi og vandt stort over de tyske mestre i Eutin ved 22. Landeskur-Wettbewerb Schleswig-Holstein.
Søndag den 17. juni 2007 deltog vi med es-parforcegruppen i 21. Landeskur-Wettbewerb Schleswig-Holstein på øen Sild.
Søndag d. 5. juni 2006 på Gut Emkendorf vandt vi Nordtyske Mesterskabers gæstegruppe i Bb-horn, og opnåede også bedre placering end den bedste tyske gruppe.Der var i år flere danske grupper og enkeltblæsere repræsenteret end tidligere set.
Vores Es-hornsgruppe blev placeret på 2. pladsen kun 1 point under de tyske mestre i Es-horn.
8. og 9. juli 2006 deltog vi i Europamesterskaberne i Horsens.
Lørdag d. 14. maj 2005 vandt vi Forbundsmesterskaberne på Sæbygaard i Vendsyssel.
Det er nu 15. gang vi har vundet dette fornemme mesterskab i Danmark, - og denne gang i et skønt dansk sommervejr ved den gamle herregård Sæbygaard ved Sæby.
Vi opnåede 99 point mere end Broby som kom på andenpladsen. På trediepladsen kom Aros.
Under pointoptællingen optrådte vores Eb-hornsgruppe med fire Es-horns musikstykker.
Fredag og Lørdag d. 14./15. maj 2004 deltog vi med en 9 mands gruppe i den internationale konkurrence i Waidhofen i Østrig.
Vi deltog med både Bb-horn og Eb-horn, og opnåede at få guld med begge grupper. En flot indsats i en meget hård konkurrence med Europas førende blæsergrupper. Over 1000 blæsere deltog.
Bb-hornsgruppen skulle efter udtrækning blæse 3 tyske jagtsignaler og 1 udleveret koncertstykke, og derefter 1 selvvalgsstykke.
Eb-hornsgruppen skulle blæse 2 udleverede koncertstykker og 1 selvvalgsstykke.
For at opnå guld skal man kvalificere sig med et meget højt pointantal, og vore to grupper lå her langt over det krævede pointantal.
Desuden fik vi præmie som det bedste hold fra Danmark over et til lejligheden sammensat Brobyhold.
Lørdag d. 8. maj 2004 deltog vi i Forbundsmesterskaberne på Søbygaard i Sønderjylland. 1. pladsen overtog Broby, os på 2. pladsen, og på 3. pladsen kom Aros.
Efter konkurrencen optrådte vores Eb-hornsgruppe med 3 musikstykker.
Søndag d. 29. juni 2003 vandt vi Nordtyske Mesterskabers gæstegruppe i Bb-horn, med en god margin ned til den bedste tyske gruppe, som blev placeret på 3. pladsen.
Aros og Broby som også deltog blev placeret på hhv. 2. og 4. pladsen.
Som soloblæser vandt vores Peter Kofoed pokalen for 3. gang. Det er samme pokal som vores tidligere medlem Claus Svenningsen også har vundet 3 gange.
Desuden vandt vores Eb-hornsgruppe på nyligt indkøbte Meltonhorn helt uventet Nordtyske Mesterskabers gæstegruppe for Eb-horn. I denne diciplin som endnu ikke har vundet indpas i Danmark, blev vi kun overgået af de tyske mestre, Waldhorn-Parforcehornsgruppen fra Kiel, med 8 point.
Lørdag d. 10. maj 2003 vandt vi Forbundsmesterskaberne på Valdemars Slot på Tåsinge.
Det er således 14. gang vi har vundet dette fornemme mesterskab i Danmark, - og denne gang i et skønt dansk forsommervejr i meget flotte rammer ved Thehuset på Valdemars Slot.
På 2. og 3. pladsen kom Broby og Aros.
Efter konkurrencen fortalte Per Iversen lidt om Eb-parforcehornsspil, som i øjeblikket seriøst overvejes som ny konkurrencediciplin ved Forbundsmesterskaberne. Herefter optrådte vores Eb-hornsgruppe med et par repræsentative musikstykker.
Lørdag d. 22 juni 2002 afholdtes "1. Internationale Tiroler Jagdhornbläserbewerb" i Lavant nær den Italienske grænse.
Vi deltog med både en Bb-hornsgruppe og en Eb-hornsgruppe og opnåede at få guld med begge grupper. En flot indsats i en meget hård konkurrence med Europas førende blæsergrupper.
Bb-hornsgruppen skulle efter udtrækning blæse 3 tyske jagtsignaler og et udleveret koncertstykke, og derefter et selvvalgsstykke. Eb-hornsgruppen skulle blæse 2 udleverede koncertstykker og 2 selvvalgsstykker.
For at opnå guld skal man kvalificere sig med et meget højt pointantal, og vore to grupper lå her langt over det krævede pointantal.
Lørdag d. 4 maj 2002 deltog vi i afsluttende fællesprøve der afholdtes i Hørsholm ved Jagt- og Skovbrugsmusæet.
Efter en meget spændende afslutning sluttede vi på en delt 1. plads med samme pointantal som Brobyblæserne. Efter reglerne skal man placere pokalen hos den gruppe der har flest point i jagtsignalerne, og det havde Broby. Vi havde til gengæld flest point i de 2 koncertstykker.
Vore gode venner fra Århus, gruppen Aros blev igen i år placeret på 3. pladsen
Søndag d. 13. maj 2001 deltog Aalborg Jægerklubs Blæsergruppe i Landesbläser-Wettbewerb på det flotte gods Salzau i nærheden af Kiel.
Vi deltog i Bb-horns gruppekonkurrencen med Fürst Plesshorn og Parforcehorn. Her var ialt deltagelse af 29 grupper, hvoraf de 7 var fra Danmark.
Resultatet blev at Aalborg blev vinder af hele gruppen. Ligesom ved DM blev Broby nummer 2, Aros nummer 3, og først på 4-pladsen begyndte placeringen af de tyske grupper.
Som noget helt nyt deltog vores nye Eb-hornsgruppe før allerførste gang i konkurrence. Der er en konkurrenceform der ikke finder sted i Danmark, hvorimod Tyskland har en lang tradition for Eb-hornskonkurrencer.
Helt overvældende vandt Aalborg Jægerklubs Eb-hornsgruppe også denne konkurrence for Tyske og Danske gæstegrupper.
Lørdag d. 5. maj 2001 genvandt vi det Danske mesterskab, - og det er 13. gang...
Konkurrencen blev afholdt på Rugaard Gods på Djursland.
Aalborg blev altså igen nummer 1, Broby blev nummer 2, Aros nummer 3, og først nede på 4 pladsen var sidste års vindere Odense at finde.
Lørdag d. 6. maj 2000 deltog vi i årets mesterskabsprøve for store grupper, som blev afholdt på det dejlige Tranekær Slot på Langeland, i det mest fantastiske forsommervejr.
Ved den lejlighed måtte vi overlade guldet til Odensegruppen , som bare gjorde det supergodt.
Hjertelig tillykke til Odenseblæserne. - Men vi kommer stærkt igen til næste år.
Aalborg Jægerklubs Blæsergruppe har i 1999 fejret 25 års jubilæum. I den anledning blev der søndag d. 17. oktober afholdt en kirkekoncert i Ansgar kirke.
Koncerten var en præsentation af gruppens egne specialkompositioner gennem årene, afvekslende med fransk og tysk Es-horns jagt, kirke og fanfaremusik fra senmiddelalderen.
Der var også eksempler på jagtinspireret musik skrevet til danske og tyske operaer.
For at fuldende denne musikalske buket af rå, sprøde og klangfulde jagthornstoner, optrådte den populære pigetrio "Siem Sisters" med swingende og medrivende jazz og gospel.
Søndag d. 20 juni 1999 deltog vi i Nordtyske mesterskaber i Bad Malente-Gremsmühlen. Her deltog ialt 63 grupper hvoraf de 37 grupper var gæstegrupper fra det øvrige Tyskland, Sverige og Danmark.
Dagens vinder blev Aalborg med 417 point. På andenpladsen kom Aros fra Århus med 378 point, der iøvrigt dermed fik samme pointtal som de officielle Tyske vindere.
Som soloblæser forsvarede Peter Kofoed med held vandrepokalen blandt 54 soloblæsere, og vandt den igen.
Lørdag d. 8. maj 1999 var vi til DM på Falster, og her vandt vi guld i "Mesterklassen over 8" med 2120 point foran vore dygtige ærkerivaler og mangeårige kampfæller Brobyblæserne med 2058 point, og Odense Jagthornsgruppe med 2046 point.
Samtidig vandt vores soloblæser Peter Kofoed guld for 4. gang i træk i "Solo mester", og fik herved pokalen til ejendom.